21363636_1633593286711161_456487184_o.jpg
 
 

Vores arbejde 

Vi laver undervisningsmaterialer, fotoudstillinger og foredrag om børn på flugt. Vi fortæller historier fra børn til børn, og vi tror på at børn lærer igennem historier. 

Foredrag

Efter 1 måned langs den syriske grænse og over 250 samtaler med syriske flygtningebørn, har vi oparbejdet en stor viden om deres historie og nuværende situation i nærområdet. Med fortællinger, billeder og video beretter vi om nogen af de historier og skæbner vi har mødt i nærområdet.

Undervisningsmaterialer

"Min ven fra Syrien" 

 

"Hverdagen i flygtningelejren". 

Langs den syriske grænse i Tyrkiet, mødte vi syriske Khawla på 11 år. Efter 3 dage sammen med hende, blev resultatet denne undervisningsfilm. Undervisningmaterialet med lærervejledning og opgaver til eleverne, kan du se på www.flygtningebørn.dk 

 

Udstillingen "De Drømmer Stadig." 

Hvad drømmer de syriske børn om?

Krigen i Syrien har snart raset i 7 år, og krigens største tabere er de syriske børn. De er blevet drevet på flugt, og mange lever et liv i enorm fattigdom, uden tilbud om skolegang og med en tabt barndom. Men stopper man med at drømme, når man kun kender til en virkelig i krig, på flugt og uværdige rammer?

Fotoudstillingen ”De Drømmer Stadig” giver et usminket billede af den nuværende situation børnene i nærområdet befinder sig i, samt et indblik i børnenes fortid. ”De drømmer stadig” er en udstilling om håb, tab, krig, savn og drømme.