20171130_102813.jpg

Book et foredrag

Efter flere ophold langs den syriske grænse og flere hundrede samtaler med syriske flygtningebørn, har vi oparbejdet en stor viden om deres historie og nuværende situation i nærområdet. I foredraget vil vi med fortællinger, billeder og video viderebringe nogen af de historier og skæbner vi har mødt i nærområdet. Vi vil også give deltagerne en introduktion til krigens start, omfang og konsekvenser. Vi giver også en personlig beretning om hvordan det er at arbejde med børn, der er på flugt, i undtagelsestilstand og i krise. 

Sagt om vores foredrag

Christian Klinke, politi: "Maren Elise Skjerlie Gilling besidder et nærværende og følelsesmæssigt potentiale. På SSP YDRE Nørrebros internat 2017 fortalte hun om sin 1 måned lange rejse ved den syriske grænse sammen med fotograf Lars Schmidt. Hun fortalte om sine over 200 samtaler med syriske flygtningebørn - understøttet af billeder og video som var med til at berette om de virkelighedshistorier som hun og Lars havde mødt i konfliktområdet. Der var tale om et meget følelsesladet oplæg som berørte mange i lokalet. Jeg har professionelt fulgt Maren Elise Skjerlie Gilling ved flere oplæg samt set hendes udstillinger i henholdsvis København og på Frederiksberg. I potentialet af nærværende følelsesmæssige historier fra et konfliktområde kan jeg anbefale Maren Elise Skjerlie Gilling".

Annette Scheibel,  Husets Galleri Aalborg: "Når man lytter til Maren Gillings fortællinger om møderne med børn på flugt fra Syriens krig rykker virkeligheden tæt på og ind under huden og ind i hjertet. Maren og Lars møder med familier på den syriske grænse giver indsigt i, hvordan man må klare sig, og hvad flugt og krig gør ved børn og voksne på godt og ondt. Men mest livsbekræftende af alt - at børnene har drømme og håb lige som alle andre børn - men også at de kan miste håb og drømme om en fremtid i de voksnes krig og gru. Vi er nødt til at se dem og høre dem og gøre noget".

Betina Fonslev, Seminarieskolen: "Tirsdag d. 17/4 havde vi fornøjelsen at komme ind og se udstillingen ”De drømmer stadig”, desuden fik vi et foredrag af Maren og Lars. Allerede ved vores ankomst havde vi, både voksne og elever, en oplevelse af at dette ville blive rigtig godt, og det kom senere til at vise sig at være korrekt. Vi hørte om Maren og Lars oplevelser ved den syriske grænse og om deres møde med flygtningebørn. Undervejs blev der stillet spørgsmål til børnene, og børnene bød også selv ind undervejs med deres egen viden og spørgsmål. Efter foredraget gik vi ned for at se selve udstillingen, den berørte også både børn og voksne, og en god ting var at alle børnene skulle tage et billede af det billede, der af den ene eller anden grund appellerede mest til dem. Tankerne blev i den grad sat i gang, og jeg fik kommentarer som ”husk lige pigerne på dette næste gang, de har pigefnidder, for det kan man ikke kalde problemer” eller ”jeg tror aldrig mere, jeg brokker mig over at gå i skole”. Et af børnene på billederne viste sig desuden at være en tidligere kammerat til en af eleverne i klassen, der selv er flygtet fra Syrien, så derfor har vi også efterfølgende haft snakke omkring udstillingen. Vi tog fra udstillingen en del klogere både på os selv og verden. Tak for en STOR oplevelse". 

20171129_122546.jpg